Regn

Regnvejret maa have ulgt med fra DK for nu regner det mere end det har gjort i 8 aar.

God jul til all vores laesere..Vi savner jer derhjemme.

Regntur til Ben Boyd NP

Her i weekenden var vi på telttur i øs regnvejr, hvilket er sjældent her.. Vi måtte slå teltet ned i regnen, det var ren roskilde festival.

Her var vi.

http://maps.google.com/maps/mm?ie=UTF8&hl=en&ll=-37.169687,150.003161&spn=0.005249,0.008186&t=h&z=17&om=1&msa=0&msid=111309451990029838580.000440fbb8e98f50ede34

Kiama Surf Break

Vi var på tur til Kiama og Gerroa NSW, der ligger tæt på Sydney, Her boede vi på en dejlig men dyr campingplads lige ned til en fantastisk flot strand med store bølger. Vi skulle lige afprøe vores nye telt inden sommerferien after jul.
Jane og Benedicte og drengene holdt sig klogeligt på den inderste side af en kraftig brænding, men jeg skulle selvfølgelig ud med Benedictes bodyboard og forsøge sig på bølgerne udenfor brændingen. Resultat
En "dumper" tur ned i havbunden med forslået skulder og et bøjet ribben til følge.
Nu næsten 2 uger efter er jeg stadig en gammel forslået vingeskudt mand.
Så nu ved jeg hvorfor det hedder "breaking waves"!

http://maps.google.com/maps?f=q&hl=en&geocode=&time=&date=&ttype=&q=Marsden+reserve+kiama+NSW+Australia&sll=-34.69119,150.85038&sspn=0.006131,0.009098&ie=UTF8&t=h&z=16&iwloc=addr&om=1

Ellers har vi har fået styr på huset og jane er blevet en habil venstreside billist.

Bølgerne vejret og papeøjerne ville vi gerne kunne tage med hjem herfra.
Vi kørte hjem gennem southern highlands ca halvejs mellem os og sydney, Det var helt fantastisk smukt. Jeg håber vi kan få nogle billeder på bloggen snart.

Billeder fra Brisbane turen

email mig for billeder

Billeder Depot Beach

klik her for billeder

Depot Beach igen

Vi lejede en kabin for kun 85 dollars denne weekend på Depot Beach. Kom lidt sent afsted efter en hyggelig aften med Andrew og Karene. Vi kørte som tidligere gennem den historiske western agtige by Braidwood og ankom klokken to om eftermiddagen. Vi kunne ikke finde parkbestyreren og blev derfor lidt bekymrede for, om vi havde overnatningsmuligheder for natten. Det viste sig, at han havde låst vores kabin op og gemte sig på sit kontor, hvor han helst ikke ville forstyrres.

Alt foregår meget relaxed hernede, hvilket dette er endnu et eksempel herpå. Vi kunne heller ikke af samme grund aflevere nøglen, da vi skulle afsted, og efterlod derfor en ulåst hytte. No worries mate.

Efter ankomsten, en hurtig frokost og omklædning til strandtøj og ti kilo solcreme, tog vi ned til vandet for at surfe og boogieboarde, men det blev mest til boggie boarding, da vinden havde lagt sig. Det er skønt at komme til det mere friske hav, nu hvor der er over 30 grader i stillestående luft i Canberra.

En tur ud på de skiferagtige klippeflader med små tidevandshuller, viste det utrolig smukke og varierede dyre og planteliv, som vi tidligere er stødt på hernede i Australien. Vi så Paua eller abelone muslinger, albueskæl, konksnegle, ruer, små fisk (kuffertfisk, sort og gulstribede fisk, gråstribede fisk ), søstjerner, slangestjerner, søpølser, tanglus, bordeaux farvede søanemoner, krabber, blæksprutter m. m.. derudover mødte vi wallabier, som gerne ville klappes på maven eller kløes bag øret, hvid hovedet ørn, rosellaer og andre papegøjer i alskens farver, en rød papegøje sad på Frederiks badebukser på terrassen, grinende latterfugle, og sultne possummer på udkig efter rester fra aftensmaden.

Fantastisk.

Benedicte fik samlet en flot kollektion af skaller, som vi nu skal igang med at afrense.

tlf nr

Vi har nyt fastnet tlf nr email mig saa faar i det med mail
og skype navn er anders.rodell (stadig det billigste)

Jomfru Internet

Saa har vi endelig faaet internet hjemme, takket være Richard Branson og Virgin.
En meget nuttet ting der trådløst logger på 3G mobilnetværk og man får telefon med i pakken. og en wifi router.
Så nu kan I bare skype til os hvis i vil.
Vi savner at høre nyt fra dk.

Danske piger

Var i dag i Belconnen Market for at faa vist, butikker, som saelger danske varer og moede nogle soede danske piger / piger med dansk baggrund. Jeg koebte rugmel, som jeg har ledt efter i hele den sydlige del af Canberra. Nu staar der rugbroed paa menuen og kylligeleverpostej med roedebeder. So no drama now.

Pigerne havde aldersvarende boern bl.a. et hold tvillingepiger. Vi aftaltes at moedes fremover. Det skal nok blive hyggeligt.

Lake Burley Griffin

I går var jeg ude og lufte windsurferen paa Lake Burley Griffin her i Canberra, vi tog ud kl 5 og spiste ved søen, det var dog nogle korte ture man kan få sig der, men det var dejligt at komme på vandet igen.

Da solen gik ned og jeg havde rigget af begyndte det at blæse op, typisk....

I dag er jane blevet inviteret til tøsetur paa belconnen marked med nogle danske piger her fra byen, så det glæder hun sig til

Benedicte skal snart på tur med skolen i 3 dage, modigt synes vi.

Depot beach

Vi været ude og se lidt på strandene her i området, Vi har fundet et sted vi tror bliver vores nye weekend udflugtssted. Det ligger 2 timer fra Canberra i en lille naturpark (Murramarang) med vegetation hele vejen ned til stranden der hedder Depot Beach. Der var næsten ingen der or et er ikke så turistet, og der er en masse små tidevands huller i en stor flad skifferklippe. Hullerne bliver fyldt med vand og fisk ved højvande og ved ebbe kan ungerne så rende rundt i et varmt badekar, og fange småfisk og krabber osv. Så der regner vi med at tage til mange fremtidige weekender.
Vi så meget dyreliv der så det var sjovt for ungerne.
Det er dejlig at komme lidt væk fra Canberra, Det er bare synd at alt af interesse ligger 2-3 timers kørsel fra byen.
Jeg er ved at få abstinense over ikke at kunne windsurfe hernede, men jeg må hellere lære at surfe rigtigt så jeg kan komme ud også nar det ikke blæser.
Vejret er fantastisk her, der er sol her dag, og det begynder at blive rigtig vamt om dagen. Det er dog stadig ret koldt om natten.

Birdland Zoo, Batemans Bay

Vi er næsten færdige med hus renovationen. Vi mangler kun at male nogle fodlister og lidt listearbejde. Så denne weekend tog vi til vandet, der ligger ca 2 timer herfra ved Batemans Bay. Det er her at det meste af Canberra tager til i ferier og weekends. Denne gang haved jeg fået pakket min windsurfer ud og en var ikke skadet af skibsfragten heldivis. Jane fik lov at køre noget af turen for første gang, hun har ikke været vild med at køre i den forkerte side, men det gik fint.

Vi fandt en hytte på en camping plads og kom også lidt i bølgerne selv om det var koldt. Jeg konverterede min windsurfer til et standard surfborad vedat tage fodstropperne af og montere en strop til håndledet. Det var dog ikke let at komme op.
Søndag tog vi til en Zoo hvor man kunne klappe en wombat, slanger og en masse meget tamme Wallabies (små kænguruer). Det var en stor oplevelse for ungerne.


Vi fandt også en meget smuk strand i en nationalpark Murramarand lige nord for Batemans Bay. Den hed Depot Beach og her var der fuldt af Wallabies, Crimson Rousellaer (smukke papagøjer) og de kom helt tæt på.

maling maling maling

Vi har fået mere styr på situationen hernede nu, Vi har slebet gulvet af i tre værelser stue og gang, malet 2 rum op og skiftet et rådent indbygget skab ud.
Vi er nu ved at male fodlister og de resternde skabe indvendig, så det har været et stort job, men vi satser på a være færdige til weekenden så vi kan komme ned til vandet, og se lidt andet. Jeg har fået købt nogle tagbøjler til bilen så nu kan jeg tage min surfer med til havet, det har jeg savnet, jeg har ikke været afsted siden Maui.
Jeg fortalte at jeg kom fra Danmark i den lokale windsurf butik der forresten hedder WETSPOT ...:-) Det var lidt som at møde nogen fra familien, Jeg skulle absolut have alle informationer om hvor man kunne sejle og hvornår. Det virer som om det er en lille global stamme der windsurfer.

Flyttet igen

Efter en travl weekend og uge hvor vi har afhoevlet gulvene, lakeret dem, nedtaget tapet og fornyet skabet i et af rumene, er vi nu flyttet tilbage til det hus vi har lejet
Nu mangler vi bare at male lidt og frem for alt stoeve vaegene af, der er slibestoev alle steder mulige.
Saa vi haaber det bedste og slipper i alt fald for at betale dobbelt husleje.

Vi har ogsaa fejret Benedictes foedselsdag den 2, Vi tog paa tur til telstra taarnet paa Black Mountain der naar op i 900 m over msl. herfra var der en fantastisk udsigt over Canberra og bjergene i baggrunden. Link til billede
Vi koerte ogsaa ned til en picnic sted taet derpaa, Black Mountain Peninsula.
Om aftenen var vi ude at spise paa en restaurant taet paa huset i Franklin Street, og drengene opfoerte sig eksemplarisk, og solede sig i rosen.

Vi bruger skype flittigt efterhaanden, soeg blot efter anders b rodell eller rodell (snabela) pet.auh.dk
eller jane.rodell (snabela) gmail.com

Long time no write

Det er længe siden vi sidst skrev men vi har haft meget om ørerne.
Da vi lige kom blev vi indlogeret i et hus min chef her havde lejet til kontorformål. Her boede vi så de første uger mens vi søgt efter et hus til leje. Vi fandt omsider et nær ved hospitalet hvor jeg skal arbejde og tæt på Benedictes skole, der er en af de skoler i området med introduktionsforløb i engelsk. Perfekt syntes vi men det viste sig at vi fik Jane og Jonas fik asthma og vi andre allergi af at være der så efter tre dage flyttede vi tilbage til det oprindelige sted vi kunne låne lidt endnu af min chef. Der viste sig at være mug i nogle af tapeterne og i et af skabene.
Lejeloven hernede er dog noget anderledes end i Danmark og man hænger på en 1 års kontrakt indtil huset er lejet ud igen eller derer gået et halvt år. Det var jo noget dyrt for tre dage og det er stadig ikke lykkedes ejerne at leje huset ud igen, så vi har nu i en måned ca. levet i en situatuon hvor vi ikke ved hvor vi kommer til at bo og ikke rigtig kan slå os ned, så det har tæret på kræfterne. Især for Benedicte og os. Benedicte er dog startet i skole for 2 uger siden og det var godt at det gik i orden så hun har noget andet at tænke på.
Gennerelt er husene i en ret dårlig standard hernede, det eneste sted vi har set med termoruder er den danske ambassade. Når der så er meget koldt om natten er der naturligvis megen kondens på ruder og kolde vægge.

Vi har nu fået en aftale med udlejeren om at vi kan få lov at fjerne tæpper og afhøvle gulvene samt ordne væge og skab, så det gør vi nok her i weekenden hvis ikke huset bliver lejet ud. Det bliver et stort arbejde men så er der dog en vej ud af det uden at tabe frygtelig mange penge.



Arbejdsmæssigt er det et meget lille sted, Det er en geriatrisk afdeling der har startet et lille forsknings gruppe op der skal lave en national database over pet.ct og mr scan af potentielt alle ældre der skannes i Australien.
Dvs der skal laves en stor mængde processering for at kvalitetskontrollere data osv. da det kun kan foregå automatisk med så mange skan om dagen.

Det er dog en stor omvæltning at gå fra så mange kolleger til meget få. Andrew er dog meget dygtig og jeg kan helt sikkert lære meget af at være her. Kollegerne og chefen har været utroligt hjælpsomme.

Vi har fået købt en bil, en gammel mitsubishi magna stationcar med ekstra sæder i bagagerummet så nu kan vi komme mere ud i weekenden, og det har været godt.

Vi har ofte tændt for skype så hvis i har det kan i søge efter min pet email adresse rodell (at) pet.auh.dk, på den måde kan vi gratis holde kontakt med familien meget ofte.

Vi savner meget alt det derhjemme, især fordi vi har haft en så træls start hernede, men vi håber at når vi kommer over de første kriser går det bedre.

Håber jeg kan følge lidt mere op end den sidste måned.

Ambassader og Papegøjer

Vi er nu endelig ankommet til Canberra og vi blev hentet i bus af Andrew som havde taget det ældste barn med til Sydney for at hente os. Det er en tur på 3 timer hver vej, men det var vældig hyggeligt og vi fik set Australien for første gang.
Vi er nu indkvarteret i et hus min der oprindelig var tiltænkt som kontorer, men det er et meget stort hus ikke langt fra det politiske centrum her i Canberra. Her har vi lånt nogle madrasser og køkken ting indtil vi får købt noget selv.
Huset skal lejes ud til politikere til jul for mere end vores penge kan klare.
Vi har ikke internet og havde det heller ikke i New zealand til sidst så derfor er vi bagefter med indlæg.
Canberra er en meget åben og planlagt by med mange grønne områder og træer. Den er meget præget af at være mere politikkernes centrum. Her er mange penge til prestige byggeri og veje, men her virker hyggeligt, og der er en god stemning. Byen er umulig at finde rundt i uden GPS eller kort, for den er meget spredt ud med mange forstæder, der hver har sit lille torv, sine skoler osv. heldigvis har jeg en god kortlæser, Jane. Her er fuldt af Kakaduer og farverige papegøjer, de sidder i vores have og i træerne langs vejene.
Frederik er lidt sur over at han ikke har set nogen kænguruer endnu.
Vi har lånt en bil af Andrew og Karene og kører nu rundt og leder efter huse.
Vi har fundet et, der ligger tæt på en skole med ekstra engelsk for tosprogede elever, her kan vi gå til arbejdet indkøb og til skolen.
Huset er ikke kønt men det ligger godt og vi får næsten ingen transport.
Og ikke mindst, der er en have til ungerne.
Drengene har været hos Andrew og Karene, og de leger godt med deres børn, selv om de ikke forstår hinanden meget.

Flere billeder Fra Maui

Bedre sent end Aldrig, her er endelig lidt flere billeder fra Maui, Road to Hana mm.
KLIK HER FOR SERIE 2

Pingviner på loftet

Mor påstår hun så pingviner idag lige uden for hotellet, hvor man kører over flodmundingen, Far og Benedicte mente hun havde drukket for meget kaffe...

Mt Maunganui

Vi skulle skifte hotel da de ikke havde plads til os mere end en nat. Vi fik dog plads på et andet motel, Bennets Motor inn, de havde også en termisk pool, det har mange her. De laver blot en boring i jorden og op kommer varmt vand.
Vi tog en tur ud til bjerget Mt. Maunganui der ligger tæt på for vi synes vi havde brug for en kort tur. Det var en smuk mild vinterdag med sol og kølighed, Store dønninger rullede ind ude ved Mt Maunganui der ligger ved kysten. Der var ingen vind men alligevel rullede store dønninger ind helt perfekte i form og med en enorm bølgelængde.
Jane og Benedicte gik helt amok i alle de forskellige muslinge skaller der var her.
Vi gik en tur op på bjerget, og her så vi masser af får, men også Stilits fugle, vagtler og eksotiske træbregner. Disse bregner pryder alt hernede og synes at være NZ vartegn.
Efter en lang gåtur fik vi is og kaffe. Tjeneren der serverede for os kunne ikke forstå hvad vi ville i Australien,, det tegner ikke godt :-)

Efter en sen aftensmad tog alle en tur i poolen, Frederik synes det er "meget lækkert", han er blevet en habil svømmer med sine svømmevinger. Marcus er frygtløs og svær at holde fra at hoppe i hvor han ikke kan bunde.
Vandet var så varmt at man blev lidt svimmel når man rejser sig fra det. Men man føler sig helt renset ude og inde som efter en sauna tur.

Venstre kørsel for alvor.

Vi kom tidligt afsted og Jane havde læst sig til at hvis vi slog os ned i byen Tauranga kunne vi køre nogenlunde stræk til mange af de ting der er at se på nordøen.

Vi skulle køre ca 3 derned, men først skulle vi ind til Auckland og se om vi kunne få en lidt større bil. Vi fandt Scotties biks i auckland, og han havde en Nissan Rnessa til os der havde set bedre dage men var større vi kunne have vores baggage, det skulle han så også have flere penge for, og han kunne ikke give os penge for den benzin, vi havde fyldt på den første bil. Lidt surt og det viste sig at blive ligeså dyrt som hvis vi havde ringet direkte til AVIS fra starten, det skal vi huske til en anden gang. Biludlejningsfirmaerne kan også blive for små.

Vi kørte herefter til det australske konsulat i auckland hvor vi skulle have sat visa i passene. Det tog 2 timer med venten inden vi ende,lig kunne køre mod Tauranga.
Efter at vi endelig nåede Tauranga, var mit hovede som æblemos, af at koncentrere sig så meget om at køre i venstre side. det føltes som 5 timers køreprøve.
Vi fik et værelse på en relativt billig Motor Inn, hvor vi kunne aften bade i en svimingpool med naturligt termisk 34 bgrader varmt kildevand. Det virkede lidt surrealistisk at sidde i en varm pool med stjerner over sig i vinterklar aften, en god afslutning på en meget anstrengene dag.
Marcus erklærede at han ikke ville køre mere i bil eller flyve , men Fredrik synes vi skulle køre i lufthavnen og overnatte (en uge) indtil vi skulle flyve igen til Australien.

Ankomst til New Zealand

Efter en lang 9.5 timers flyvetur fra Honolulu, ankom vi idag til Auckland.
Da vi kom ned for at hente vores baggage så vi en lille Beagle hund der løb rundt på baggage båndet, da den kom til en mands taske satte den sig ned og så op på sin herre der var en Betjent fra Natur eller frugt politiet hernede, manden måtte indrømme at han havde tørrede mangoer med i tasken. Hvis man ikke har deklareret at man har fødevarer med får man en 200 dollar bøde på stedet.
Hunden kom også hen og fandt Janes taske og den kunne helt klart lugte at her havde været pølsemadder på turen, så vi blev også udspurgt og vi viste dem alt hvad vi havde af slik og et par kaffebønner fra hawaii som vi ikke havde fået sendt hjem blev konfiskeret som farligt gods, heldigvis havde vi deklareret det hele. Vi skulle også have gennemlyst baggagen og en told/karantæne betjent blev mistænkelig ved nogle voksfarver i frederiks kuffert. Da de endelig fik den åbnet blev den stakkels betjent drillet meget af sine kolleger, for der var alskens fralige dyr der myldrede frem: en plastik slange, elefanter, en tiger en flodhest to køer så de fik sig et godt grin over den gode fangst.

Da vi skulle have vores bil kunne vi som sædvanlig ikke have de mange kufferter selv om vi her havde fået en stationcar der dog ikke var så stor som håbet.

Vi have lejet bilen gennem et lille agentur scotties rent a car der nok viste sig at være et enmands firma hvor manden lavede vaskede leverede og hentede biler der var af lidt ældre dato. Han lovede os at vi evt kunne få en større bil dagen efter.
Med hiv og sving fik vi pakket kufferter sammen og kom afsted i Venstre side af vejen. Det var svært og ikke spor sjovt første gang man prøver det. Vi fik dog listet os til hotellet der lå i bydelen Manukau ikke langt fra lufthavnen.
Her var udemærket til at få hvilet ud og vasket lidt tøj. og vende os til at det her var vinter.

Store rejsedag nr 4 , Kauai til NZ

Vi kørte i god tid til Kauai lufthavn men som sædvanen tro vvar der enormt sikkerheds check med detektorer for sprængstoffer og kontrol af al baggagen.
Vi kunne ikke få tre af kuferterne igennem pga for sto vægt og som sidst måtte vi købe endnu en lille kuffert der kunne fordele lidt vægt rundt.
Heldigvis kunne de checke kufferterne hele vejen til Auckland.
Turen til Honolulu tog kun ca 30 min.
Her fik vi en lang ventetid inden flyet skulle afgå til New Zealand kl 23.
Det havde dog den fordel at drengene faldt i søvn i lufthavnen og de næsten kunne sove videre da de kom på flyet, så det blev en rolig nattur til NZ.

På vejen mistede vi en hel dag fordi vi passerede dato linien så der kommer aldrig et indlæg fra den 18.

Billeder fra Maui

Her er så endelig nogle billeder fra Maui, Hawaii
KLIK HER for 1 sæt

Waimea Canyon

I dag tog vi hele vejen rundt om til den anden side af øen og ind til den Grand Canmyon lignende dal der hedder Waimea Canyon, en lang ,men flot tur vi skal skynde os at få sendt billeder, men vi er lidt bagefter.
Der er helt vildt mange vilde blomster her på øen bl.a så vi vilde Montbretia, Fuchsia, Hortensia og vilde passionsfrugter (tror vi)

Billeder fra Vancouver

Flere billeder fra Canada og Vancouver klik her

Snorkel Bene

Her er min yndlings fisk
Kee beach er en strand, hvor man kan snorkle og se en masse fisk, mig og min far så 3 havskildpadder og en masse forskellige flotte fisk.Vi er på den ø hvor Jurassic park og King Kong er optaget, nemlig på Kauai!
Heldigvis så vi ingen hajer så vi fodrede ikke fiskene med os selv... Der er ellers Tigerhajer på hawaii....
Det var rigtig sjovt at snorkle vi har set så mange fisk.
havskilpadder hedder honu på hawaiansk, og deres statsfisk hedder humuhumunukunukuapua'a og den så vi. På engelsk hedder den reef trigger fish
her er et link til nogen af de fisk vi så
D
e næste dage kommer der syge bølger pga Flossie orkanen der passerer tæt på Hawaii
mange hilsener Bene

Kee igen

Vi startede med at besøge Kilauea Lighthouse der er et gamelt fyrtårn lige i nærheden af hvor vi bor her i Kilauea, Hele den klippe som fyrtårnet er nu fredet og fungerer som fuglereserrvat for søfugle. Store Fregatfugle sejlede ind over os uden så meget som et vingeslag, Albatrosser var der ikke i denne tid på året men der var tropic birds og suler i massevis, samt en fantastisk udsigt.
Herefter tog vi igen til Kee beach og idag så Benedicte tre havskildpadder helt ude ved kanten af revet, ud mod the big blue. En stor oplevelse. Modigt af hende at komme med så langt ud.
Fra kanten af Kee kan man se ud mod de berømte Na Pali klippekyst, en kyst man kun kan komme til med en 11 miles sti, kayak, helicopter eller båd.

Kee Beach

Vores første dag på Kauai gik godt vi tog til den strand der ligger i enden af den eneste store havvejs rundt om øen, her var mange biler men det var jo også lørdag, Der var dog ikke mange på stranden, Da vi stod ud af bilen kom der et rigtigt tropisk regnskyll men vi gik til stranden alligevel og det blev en våd men sjov tur, man forstår hvorfor der er så frodigt, her kommer meget vand Der var fantastisk snorkeling og jeg så en havskildpadde, og virkelig flotte fisk, der er et beskyttende rev der gør at vandet er roligt inden for revet og godt for børn. Benedicte havde ikke sine svømmefødder med så hun var lidt skuffet over at vi ikke kunne komme helt ud på revet, men kun på indersiden.
Jane så tropiske fisk for første gang og var vildt imponeret.

Kauai er Meget flot og frodig, men dog også med tørre områder som Maui, Man kører meget i regnskov der minder om the road to Hana. Man mærker dog også at et er en mindre ø der næsten uelukkende lever af turister. Priserne på fødevarer er højere end DK for de fleste ting bortset fra læskedrikke.

Til Kaua'i

Herligt at Jane havde pakket dagen i forvejen, så vi for en gang skyld kunne gå roligt frem til morgen og pakke bilen, hvilket betyder at man kører med åbent baggagerum og en rygsæk på skødet af Jane selv om vi har en full size ældre Ford Taurus.
I lufthavnen var det en varm og lang fornøjelse at skulle igennem en række sikkerhedstjek bare for at komme hen til check in skranken, igen var vi nødt til at købe en ekstra kuffert for at kunne komme ned på den ønskede vægt pr kuffert, morale køb ikke store kufferter, men tag mange små istedet. De store bliver let for tunge. Efter en kort tur med udsigt over Hawaii øerne på vejen landede vi i Lihue lufthavn på Kauai, noget mindre end Mauis må man nok sige. Den bil vi havde lejet her, viste sig at være en Pontiac Mercury, men den havde simpelt hen ikke plads til vores ting så Anders måtte op med den store pung og vi fik en minivan Chevy Uplander, Rigtig fed synes både børn og voksne, Benedicte nød ikke at skulle dele sæde med sine brødre for en gang skyld.
efter 40 min tur fandt vi vores bestemmelsessted “Aloha Plantation Kauai, 4481 Malulani Rd i Kilauea”, her var dejligt med hyggelig stemning og mange gamle ting som familien havde samlet.
Dobbeltsend i skab var et hit hos ungerne og fjernsyn for første gang i 3 uger.. Benedicte så
“Ella den fortrylllede med Anne Hattaway “.
Vi er nu på det sted det regner mest på jorden, og vi så en regnbue efter 1 time på Kauai.

Pakkedag

Frederik havde ondt i ørerne så vi fik ikke sovet ret meget, sikkert den megen blæst og afkølingen på stranden, Jane og børnene besluttede, at de ville have en hjemme dag i hytten, så de kunne pakke og lege.
Jeg tog ud og nød sin sidste windsurfing dag alene på “Sprecks” med 5.0 m2 sejl og et 85 liters "one aqua goya" board. Senere blæste det op og Jeg måtte rigge ned til 4.4 m2, men så gik det også med fuld skrue. Han havde nær sejlet på en havskildpadde “Honu”, der dykkede lige foran brættet, Det var ikke sket i Ebeltoft :-)

Aftenturen gik til Paia vores nærmeste by som vi ikke rigtig havde fået set, her er en helt igennem god 70er hippie stemning og det er I stor kontrast til de mange turister der kommer til Lahaina, “Make Love not War” lever stadig her i windsurfernes North Shore by, der ligger lige tæt ved Hookipa Beach den vel nok kendteste windsurf sted i verden.

Humuhumunukunukuapuaa

Turdag, Vi tog til Lahaina og efter en god tur rundt i byen hvor vi så på kunst, lertøj og souvenirs og beundrede det store Banyan træ fra 1876 der oerskygger en hel park alene ved sin krone. Når en banyan luftrod rører jorden bliver der en ny stamme, en imponrende og anderledes skabning.
Vores egentlige mål for turen var nu at komme med en båd med glasbund hvor vi med Marcus og Frederik kunne komme til at se fisk uden at skulle snorkle.
Vi så mange forskellige fisk og nole rigtig store havskildpadder, Benedicte så 7 og det var en stor oplevelse or de små.
Vi så ikke den 20 fod tiger haj som turen før os havde rapporteret, måske godt det samme. ..
Vi så til gengæld Hawaiis stats fisk “Humuhumunukunukuapuaa" en flot aftrækkerfis. Efter sejlturen gik vi rundt og så på byen der har et største antal T-shirt butikker vi endnu har set.

Spreckelsville beach

I dag var det windsurf dag igen og turen gik til Spreckelville Beach, som med meget andet her på Maui skal man vide hvad man leder efter for der er ingen skilte, Dene strand fæand man ved at køre il der hvor sukkermargerne møder en golfklub inen Paia og swine ned mod havet. efter et speed bump skal man til venstre ad noget der får en markvej i Danmark til at virke som en Mauis pickups og SUV biler har ekstra høje og eksra store of road dæk.
“Sprecks” viste sig at være en udmæret strand der ligger mere i læ end de andre vi har æret på men til gengæld er vandet ikke så børnevenligt, som ved Baldwin baby beach og i Kanaha beach park.
Bølgerne var VIRKELIG store på den anden side af revet, faktisk kan de bedst beskrives som størrelse og form som en god dansk klit og med en utrolig bølelængde, heldigvis var de ikke stejle ellers havde det været en tand for spændende for Anders.
Marcus og Frederik kom i nærkontakt med nogle italienske børn og deres familie, De havde deres egen barnepige med til stranden, Benedicte fik øvet sit engelske med barnepigen alt i alt en god tur til et meget lokalt sted.
Bølgerne var langt ude på størrelse og form som klitterne ved Vester Thorup heldogvis var de ikke så stejle

Iao Needle

Tog til Iao Needle og aftenturen gik til Hana Hou der havde levende hawaii musik med ukulele
guitar (et levn fra portugiserne)

Surfdag

Endnu en fantasisk windsurfdag ved Kanaha beach denne gang med minde board, 85 liter, og en meget kraftig vind.
Endnu har der ikke været en dag på Maui uden kraftig handelsvind fra nordøst.

The Road to Hana

Vi bor på den mest berømte vej på Maui "The Road to Hana". Hana er en by der ligger helt mod øst 52 km fra Kahului. Vi bor lige efter regnskovens begyndelse, og fra os og til Hana er der 617 kurver og 55 broer hvoraf mange er med kun et spor. Vi startede mod forventning lidt sent :-) og med de utrolig smukke landskaber, der mødte os; frodig regnskov, blomster, vandfald og stejle klipper, var det ikke underligt, at det blev til mange stop for at nyde udsigten og få et foto. Selv telefonpælene er overgroede med philodendrum og mange af træerne har lianer og luftrødder. Vi tog med til en lille halvø skabt af en lavastrøm fra haleakala - Kenanae peninsula. Her kunne Anders og Benedicte tage en svømmetur mellem lavaklipperne, bagefter spiste vi bananbrød fra en lille lokal bod, men det mindede mere om en banankage. Den smagte fanatastisk og Benedicte kunne godt have spist mere.
I Hana badede vi ved en strand med vulkansk sand, helt kul sort og med store dønninger, der rullede ind. Det blev hurtigt meget dybt så ingen børn kunne bade alene her. Utroligt smukt med sort sandstrand, sorte klipper, blåt hav, blå himmel og frodig grøn vegetation. Ingen af børnene kunne bade alene her.
Vejen hjem blev kørt i rask tempo, fordi vi ville komme så langt som muligt, mens det stadig var lyst, Passagererne var godt rundtossede da de steg ud- turen svarede til at køre i Bakkens trærutchebane blot i en hel time. Anders var godt brugt.

Kanaha dag 2

Fik friske papaya fra haven af vores vært Ken. Vi var også ude at plukke nogle passions frugt (lillikoi) selv i haven.
Vi tog til kanaha igen i dag, efter at have hentet nyt udstyr til dagen. Det viste sig dog efter nogle gode ture, at det blæste så meget op hen ad dagen at Anders var helt overpowered med et 5.0o m2 sejl.
Aftenturen gik til Lahaina, en hyggelig hvalfanger by med meget mere liv og turister end vi er vant til her på nordsiden.

Kanaha beach park

Vi vågnede alle med Janes nye bekendskab med dyrelivet her, i form af to gekkoer der faldt ned i hendes hår på vej til toilettet, Hun skreg så meget at en af dem tabte halen.
Efter en sund morgenmad og mange billeder af halen, tog vi til Windsufing udlejningen Maui Windsurfing Company, Fantastisk sted tæt på det bedste allround surf sted her, og man betaler kun de dage man har lyst til at sejle og man kan vælge det udstyr man vil til dagen, fantastisk velorganiseret, jeg gik derfra med et lækkert board og rig med to sejl. Herfra er der 2 min til Ka aha Beach Park, det med beach park lyder lidt turistet, men der er faktisk hvad navnet siger en offentlig park ved stranden, helt perfekt lavet med skyggefulde træer, vandhaner, toiletter , god parkering, brusere, parkarbejdere og enormt mange windsurfere. Midten af stranden er kun for badende og vandet var perfekt for de små, hvorfor har vi ikke offentlige strandparker hjemme.
Det er FANTASTISK fedt for første gang at surfe med bare tæer uden at fryse og med blåt vand og rev under boardet. man lære dog at ikke stikke føderne nedad men henad nær man vandstarter. Det utrolige er at vinden altid er nærmest perfekt her på maui fordi den bliver klemt ind mellem de to bjerge på øst og vest sideaf øen og dette skaber en regulær vindmaskine.
Der var iøvrigt også nogle at de gode Matt Pritchard US 10. Hajerne kommer hurtigt i glemmebogen, men det hjælper da, at det mest er tiger hajer, der er her på hawaii, og de smager kun for det meste.
Alt i alt en drøm der gik i opfyldelse for Anders

På Vulkaner

I dag kørte vi til vulkanen der ligger midt i øst Maui, Haleakala, også kaldet House of the sun på de infødtes sprog. På vejen passerede man gennem ret tørre græssletter til kreaturer, på vejen op så vi en helt rød Kardinal fugl, i en plantage på bjerget.

Plantagen hed "Husomers grove", her er det muligt for få penge at campere midt i bjergets natur og nyde stilheden, max 3 dage. Man bliver iøvrigt glædeligt overrasket over hvor godt både USA og Canada passer på deres Nationalparker, Godt vi også snart får nogle i DK. Vi kom ikke afsted kl 4 am som var deadline for at komme op og se solopgangen, men en flot oplevelse fik vi alligevel, man kører op over skyerne til over 3000 meters højde, dette er dog for intet og regne mod hvor højt bjerget rejser sig over havbunden..., faktisk er det verdens største bjerg målt herfra.
Vi så også Hawaii gæs kaldet Nene, de ligner lidt canada gæs.
Når man kommer højere op mærker man at luften bliver tynd og plantevæksten bliver sparsom. Der er store lava marker der ser ret friske ud. Højest oppe vokser planten silver sword der kan blive 50 år gammel og kun blomstrer en gang.
Da vi kom hjem ville vi tage en dukkert i det lokale twin falls vandfald, men det så ret mudret ud og det var ved at blive mørkt så det blev ikke til mere end turen til vandfaldet.
Istedet tog vi til den nærliggende by Haiku, hvor vi var blevet anbefalet en restaurant Hana Hou.
Det viste sig at være et godt tip. Her var både levende musik og god mad, Jane og jeg fik bl.a. Lau Lau der er meget lokalt, tilberedt med Taro blade. De smager lidt af artiskok men ligner hakket spinat. Godt hawaiiansk og billigt. Her må vi hen igen.

Kun en tåbe frygter ikke havet

Efter Janes morgen i skabet, kørte vi til Maui Ocean Center for at se, hvad man kunne møde i havet her omkring. Centeret har en utrolig flot samling af levende koraller, da det også fungerer som et koralbevaringscenter. I føle bassinet kunne man røre ved søpølser, søstjerner, søpindsvin.
Benedicte var den eneste der turde med mors hjælp. Frederik fandt et bassin med nogle oppustede væsner - hvad mon det var? Vi fandt også ud af at mors og Benedictes skal- samlermani må lægges på hylden, da sneglene med de flotteste sneglehuse, kan skyde med giftpile. I tunnelen kunne vi se alverdens farlige hajer, rokker med giftpigge som man kan møde her. De lokales råd for at undgå en haj er, at man ikke skal svømme hvor vandet er uklart, uroligt, eller ved flodmundinger for der er fisk.

Senere tog vi til stranden for at bade og boogie boarde. Benedicte og mor kunne ikke se nogle hajer - vandet var så uroligt og uklart, men gik ud fra at sålænge, der var andre i vandet, så måtte det være hajfrit. Både Benedicte og mor fik en tur i vaskemaskinen. Benedicte slog ryggen og mor armen og skulderen, da de blev smidt ned mod havbunden af en af de lidt større bølger.
Forinden havde en lokal dreng, som boogie boarde sammen med os ellers instrueret os i, hvordan man holder korrekt på boarden. Drengen selv var utrolig ferm på en boogie board, som han kunne hoppe op på og bruge som en skimboard.

Jane.

Som gud har skabt mig

Hvilken morgen. Jeg er blevet lidt af en slowstarter. Gearet er skruet helt ned, så da det bankede på døren kl. 10.00 var jeg endnu ikke kommet i tøjet. Anders den klump, lukkede udlejeren ind inden jeg nåede at få tøj på. Da der er direkte vue til soveværelset, med skydedør af glas, havde jeg kun den mulighed at gemme mig i skabet medmindre jeg ville hilse på udlejeren, som gud havde skabt mig. Det havde jeg ikke lyst til, hvilket betød jeg sad mindst en halvtime i skabet , for Anders skulle jo selvfølgelig have alle detaljerne med om seværdighederne i området.

Ungerne kunne ikke forstå, hvor der mor blev af så en efter en kom de ind i soveværelset for at høre, hvorfor mor sad i skabet og ikke kom ud.

Det koster mindst en middag eller hvad mener I jeg kan kræve af Anders?

No Rain, No Rainbows

Vågnede igen til lyden af mildt regnvejr. Heldigvis bliver det ikke ret længe.
Efter at have ordnet mange hængpartier på nettet, incl. denne blog, har vi været ude at bade og body surfe med Benedicte og drengene, 26 grader i vandet, stærk vind, og 30 grader i skyggen
Vi har spist avocado, lychees og dragonfruit (lokalt dyrket naturligvis) og dertil drukket KONA kaffe dyrket på The Big Island. Mange fødevarer her er Økologiske og øen er præget af hippie/surfer kultur i hvert tilfælde på denne side af øen. Her ligger surfbutikkerne så tæt som caferne i Århus.
Vi har nogle søde Gekkoer på værelset, til stor morskab for ungerne.
Nordsidens motto er: "No Rain, No Rainbows" og vi kigger hver aften efter moonbows.
Nætterne er helt utroligt smukke med fuldmåne(i går), stjerner og ikke noget andet lys de næste mange tusinde km over havet.

Første dag på Maui

Vågnede med vue til havet og regnskov foran os med Mango, papaya, bananer, figner og kokospalmer og tusinde blomster. Hvor var det godt vi ikke fandt et hotel eller resort. Vi bor 20 min fra nærmeste by men her har vi Maui for os selv.

Brise om natten. Regnskyld om morgenen, middel vind om morgenen og kraftig varm tradevind om eftermiddagen. 5 min kørsel til Hookipa beach (den mest berømte strand for windsurfere i verden). Vi vågner til fuglesang og regnskovslyde om morgenen.

Tog til Pa’ia for at spise morgenmad og købe mad. Vi er stadig jet-lagged så efter en middags lur og vi en badetur til Baldwin Beach. Benedicte havde fundet boogie boards i hytten og syntes det var super sjovt. Vi har fundet en baby beach for drengene.

Billeder fra Rockies

Billeder

Store Rejsedag 2

Så oprandt dagen da vi skulle forlade Canada, vi var ret sikre på at intet kunne slå Alberta og BC mht bjerge, men efter et heftigt program glædede vi os til at bo det samme sted flere dage. Selv om vi havde god tid blev vi overrasket af hvor lang tid det tog at pakke, købe erstatningskufferter for dem der var ødelagte og hvor mange biler der var på vej til lufthavnen. Resultatet var total stress og hvis ikke vi var gode til at få rø... med os havde vi ikke nået flyet til Maui, Hawaii. Vi var nødt til at købe en ekstra kuffert i lufthavnen pga for stor vægt i de andre. Flyvetur 6 timer over vand.
Efter ankomst til Maui fik vi bil og turen til Aloha Maui Cottage var svær, vi kunne ikke finde det i mørket, kunne ikke ringe og der var ingen at spørge. vi fandt det dog til sidst efter mange timers leden på gedestier og hullede veje.

Huset er dog turen værd, herlig cottage midt i regnskoven med net for alle vinduer som altid står åbent, Helt vildt underligt at bo et sted hvor temperaturen er behagelig hele tiden også om natten.

Vancouver

Idag besøgte vi Cappilano suspension bridge, et park og stiomrøde anlagt i ca 1918 for at forhindre skovhugst. Fantastisk oplevelse for børn og voksne. Hængebro der gav svimlende vue og gele i benene på Jane. 500 år gamle Douglas og Seqoia træer af ufattelig højde. man kan gå lang tur i stor højde fra trætop til trætop. Godt lavet og kompakt måde at se kyst regnskovens mange facetter, meget anbefalelses værdigt.
Om aftenen kørte vi ind til Vancouver og Anders fik stress af de mange biler og mennesker overalt. Kørte rundt om Stanley Park og sluttede på en norm legeplads i kanten af Stanley park ned til vandet.

Penticton til Vancouver

Vi kørte tidligt videre og landskabet blev mere og mere præget af kystskov, med store høje cedertræer.
Fandt overatning i Nord Vancouver på Grouse Inn fint sted meget godt placeret, tæt på vejen til Grouse Mountain og Capillano Suspension bridge.
Det kan anbefales at bo på nordsiden af floden da her er stille og roligt og man kan køre over broen og så er man i Stanley Park og Central Vancouver.
Svimming pool på motellet med varmt vand, et hit!!!!

Ud af bjergene

Kørte mod Vancouver for at have to dage til turen. Kørte gennem Glacier National park og Mount Revelstoke NP hvor vi spiste frokost på vejen mod Meadows in the sky med udsigt over dalen.
turen videre gik gennem vin distrikt og Okanaga dalen, smæ søde falefærdige landbrug langs en frodig flodsænkning. Her var varmt og frugtboder overalt. Vi så en hvidhovedet ørn på vejen. kl 21 stoppede vi i Penticton hvor vi fandt et motel der havde plads til os. Vi havde hørt at der var lækkert men det betød blot mange turister og svært at finde over natning.

Familien på glatis

Kom sent op, kørte gennem Banff NP langs Icefield Parkway, hvor man skulle kunne se mange dyr iflge guide bogen. Turen gik til Jasper National Park. Vi så nu ingen dyr på vej derop bortset fra en Ravn. Vejen til Jasper går langs med en lang dal der snor sig gennem det øde landskab med stejle bjerge på begge sider. Passerede Crowfoot Glacier med tre nedløb der ligner tæerne på en krage. Den ene tå er dog smeltet væk. Første rigtige stop var Columbia Icefield, hvor vi gik op på Atabascha gletsheren og stod på en gletsher for første gang. Det var en stor oplevelse selv om det var koldt for ørerne, vi havde kun tøj til 30 grader, men vi fandt noget bag i bilen og turen var kulden og anstrengelserne værd. Store busser med 6 hjulstræk og gummiged-hjul kører folk ind på isen for dem der ikke vil trave.
Efter gletsheren kørte vi til Sumwapta (turbulent vand på indiansk), og senere til Athabascha falls, Marcus sov i bilen så vi gik til vandfaldet på skift. Vandfaldet snoede sig 23 meter til floden og var helt vildt kraftigt og meget smukt med velanlagt stisystem så man kunne se det fra alle sider.
På turen mod Jasper stoppede vi så mange gange for at tage billeder, at vi først nåede byen hen under aften.Vejen var ikke særligt traffikeret, og der er floder bjerge, søer og store skove overalt. Ud over bjergenes storhed, bliver man mest imponeret over at være et af de sidste steder på jorden, der virkeligt er meget uberørt af menneskets indblanding.
I jasper blev vi tanket op på en familie restaurant med enorme portioner, og fik købt lidt souvenirs. Midt inde i Jasper mødte vi tre Elsdyr, der gik over en fodgænger-overgang, og derefter græssede på en lille plæne. Vi forsøgte at tage billeder, men det var meget mørkt.
Vejen tilbage var tre hårde timer med sovende børn og helt øde veje. Vi stoppede på vejen ved Bow river og lavede kaffe på Triangiaen i mørket så Anders kunne klare turen videre. Hjemme kl. 2

Field

Field er en lille by omgivet af smukke bjerge, der er 1 times kørsel til nærmeste større butik så alt foregår på “truffle pigs, restaurant, cafe, general store, posthus, liquor store , Grand Central sladderstation” man mærker at de er høje på arbejdet og kontakten med mange mennesker, sjovt sted!

Vi har intet køkken på værelset så vi lavede mad på vores Triangia. Pasta med pølser og pastrami. 1. glas rødvin siden vi kom til Canada . Det er nemmere at købe vin og øl i Sverige, så vi kommer på kur mht. kaffe og vin.

Yoho

I Field var alle B&B optaget en da vi spurgte på byens største sted "The Kicking Horse Lodge" havde de alligevel et rum med to dobbelt senge til os heldigt. Vi bor med udsigt til Bjerge hele vejen rundt og med den store transcanadiske jernbane 300 m væk. Vi så et enormt godstog med 95 vogne og 4 lokomotiver. Efter at have læsset af tog vi til Emerald Lake der er smaragdgrøn som navnet antyder. Her spiste vi frokost med fantastisk udsigt til søen. Herefter lejede vi en robåd og sejlede rundt og rundt med Benedicte og Jane ved årerne :-) Far fik det lange seje stræk med modvind på vejen hjem. Bagefter ville vi bade i søen men da vandet var 4-5 grader blev det mest til lidt soppen i gletcher vandet. På vejen hjemad kørte far for anden gang et egern over! Vi stoppede ved en naturlig bro hvor Kicking Horse floden skærer sig ned gennem en klippeformation. Enorme imponerende kræfter. Lige inden skumringstid gik turen til Takkakaw falls et højt vandfald. På ejen så vi et Elsdyr (Elk). En gammel han med et enormt gevir, som lå og hvilede i skovbrynet uimponeret af tilskuere og det smukke sted det bor.
Ved Vandfaldet besluttede vi at gå en tur og da vi stod ud af bilen løb et columbian ground squirrel mellem benene på mor så hun skreg.
Vi gik til vandfaldet ved skumringstid og pludselig var der meget stille og ensomt og det med bjørnene blev pludseligt meget nærværende, man mærker at man bliver mere overvågen, Ifølge bjørnerådene skl man råbe højt hvert 5 minut, og vores spejder Benedicte huskede at gøre det ofte. Vandfaldet var smukt og stort og det var en god tur. Vi skulle dog skynde os på vejen tilbage fordi det trak op til uvejr utroligt hurtigt. med kæmpe lyn og begyndende blæst.
Da vi satte os i bilen kom regnen mega voldsomt.

Store Bjørnedag

Startede tidligt, Frederik syntes vi skulle op kl 5, jetlag endnu ikke overstået.
Vi har besluttet at køre mod Yoho National Park og håbe det bedste mht logi.
Ved Castle Mountain Junction vælger vi at køre af en mindre parallel vej til trans canada hwy 1. Denne vej hedder 1A og på vejen bliver vi pludselig overraskede af en sort bjørn der lunter over vejen foran os. Vi når med nød og næppe at få et lille billede inden den forsvinder ind i tykningen. Super heldigt må man sige, selv om der er mange bjørne her er det meget sjældent at se dem. Senere får vi at vide at det er fordi der er buffalo berries der er ved at modne i dalen og det tiltrækker dem fra højden. Senere kører vi en fantastisk bjergtur til en meget smuk men noget turistet Lake Morraine. Her har Parks Canada et rigtigt skind fra en Grizzly bjørn til stor morskab for børnene. Et lille jordegern leger tagfat med drengene ved cafeen. Fra Lake Morraine går turen til byen Field som ligger midt inde i Yoho. Yoho betyder storslået på indiansk og det forstår man, her er super store bjerge virkelig ved at falde ned i hovedet på en fra alle sider.

Hen over prærien

Endelig slap vi væk Calgary, og Nu har vi en funklende ny Ford Taurus deluxe (bilfirmaet var nok flove), Amerikanerne kan nu det med store biler! Drenge var elleville og Marcus glæder sig til at han bliver stor som far..
Fra Calgary mod bjergene er der en stor prærie med landbrug og store græssletter det suger helt i maven at se det smukke frugtbare landskab som nybyggerne så da de drog mod vest fra Alberta, det er virkelig stort og vi glæder os meget. Efter en lille time når man Rocky Mountains
og det er Virkelig seriøse større og mere og mere imponerende, Anders bliver ved at sige at det er da det største og flotteste bjerg vi har set indtil nu. Vi er taknemmelige for at vi får lov at opleve dette. Vi kører ind til Banff og herfra til vores første overnatning i Kootenay Park Lodge, en lille samling hytter fra trediverne og ikke istandsat eller rengjort siden, lige lovligt primitivt, det eneste der er fulgt med tide er prisen 145 dollars plus tax uden morgenmad. Vi bliver her kun en nat og tager det som en oplevelse. Efter vi installerede de S..... kufferter kørte vi en aftentur (50 km) til Lake Louise, den mest berømte sø i Canada, omgivet af stejle bjerge og med en Gletsjer for enden, heldigvis er næsten alle andre turister taget hjem kl 21 og vi har oplevelsen næsten for os selv i skumringslyset.
Godt brugte blev vi nu denne dag.

Første dag i den nye verden

Vi bor på Country Inn and Suites i Calgary Airport, en af de eneste ting vi har booket på forhånd i Canada. Vi fandt den genem www.tripadvisor.com en god hjemmeside skal vi hilse at sige. Hotellet var både rimeligt i pris og ganske fint 2 dobbelt senge viste sig at være rigeligt til os alle, ungerne i en seng og jane og jeg i en anden. Morgenmaen var rigelig og Canadisk amerikansk, Vi fik bl. a vafler, der var også mangefarvede Cherrios og Marcus kommentar til dem var "NU VI JEG HAVE NOGET RIGTIG MAD", Frederik kunne ikke lide dem. Benedicte nød rigtig at være på hotel, især da det viste sig at der var pool på hotellet. Frederiks kommentar var "DET ER DA ET HYGELIGT HUS".
Fuld af forhåbning bestiller vi en taxi for at komme ind til byen og hente den lejede bil, men taxaent vil ikke tage os med da han ser vores bagage , så anders tager afsted alene. Ved biludlejningn kan ikke se at jeg har lejet nogen bil og de virker HELT inkompetente, Dette er overraskende da vi før har lejet bil gennem www.hollidayautos.se med stort held, Bilfirmaet vil ikke engang lade mig ringe til et nummer i Sverige og klare sagen. Efter lang tids tovtrækkeri må jeg give op og tage tilbage til hotellet med uforrettet sag. Gal i skrallen ringer jeg straks til Sverige og aflyser bookingen, Det skulle jeg ikke have gjort for nu er der ingen biludlejning der har en bil til os og alt vores baggage 3 kufferter og en rygsæk, to håndbaggager og to computere. Da vi har checket ud må Jane og ungerne vente mange timer i lobbyen på at jeg får ringet rundt til forskellige firmaer, ikke så sjovt. Endelig finder jeg en bil i lufthavnen, hos det samme firma som oprindelig ikke kunne finde min reservation. Der er heldigvis en dygtig medarbejder der der kan finde fejlen og jeg år en helt ny Ford Taurus med et monster baggagerum. DERFOR FORSØG IKKE AT SPARE AIRPORT TAX VED BILLEJE I UDLANDET!!!!! i lufthavnen fungerer tingene ikke nødvendigvis i byen.
Da klokken nu er mange spiser vi burgers på A og W. rigtig godt bortset fra deres Root Beer der smager af tyggegummi, Marcus kastede op af det. Alt ser lidt lysere ud efter mad og Vi bliver endnu en nat på hotellet.

Rejsen til Canada

Med mange sommerfugle i maven rejste vi fra vores dejlige 2 dages ophold hos Helle og Erik til Canada.
Lene gav os et lift til Tirstrup Lufthavn og vi fik en prøve på hvor meget der kan være i en Ford Focus, RESPECT. Vi rejser ikke let, men har jo også et kompani på fem med.
I Tirstrup havde SAS lavet nye billetter til os selv om vi havde i forvejen så vi var lidt usikre på om de fik annuleret de rigtige.
Dejligt at slippe for baggagen og kun stå men håndbaggagen. Alle var spændte og turen til København gik hurtigt. Det eneste vi fik købt var slik til Andrew i Australien , vi tør ikke komme uden :-)
Flyet til Seattle var meget spændende med computerspil og video, musik osv. så børnene var spændte og glade.
Det gav sug i maven i mere end en forstand at lette fra Danmark....
Turen til Seattle gik fint bortset fra at børnene først kunne sove 2.5 time før ETA.
Transit turen i Seattle var ret hurtig og vi er nu registrerede med fingeraftryk og billede i USA.
Efter 15 timer i fly og lufthavne sagde Frederik "Får vi ikke lov til at flyve flere ture"
Men da vi ankom til Hotellet Country inn and Suites, Calgary Airport var vi mere døde end levende. Heldigvis er vi mere klare her til morgen efter at vi har fået en god morgenmad med Canadiske vaffler og meget andet.
Eneste minus er en mistet kuffert, med diverse effekter. Vi håber vi finder den i Vancouver Lufthavn.
De bedste hilsener

Nu er jeg ogsaa forfatter

Den fremskudte invasion er landet

Vores spejder trop i form af jonas og christian er ankommet i morges kl 4

Bilen koster nu kun 75 tusinde kroner

her er yderligere fotos

Australsk automatik

Så nærmer tiden sig hvor vi skal afsted og vi har lige sendt et fremskudt brohoved til Australien iform af Jonas, han er ny nået til Taiwan hvor han skal vente i 10 timer før han kan komme på det sidste stop til Sydney. Vi arbejder stadig på at få et visa og der er visse komplikationer. Vi har fået en automatisk mail om at Benedicte skal have en x-ray men de relevante danske læger der kan stå for det vil ikke lave den når hun kun er 9 år. Dejligt med nogle ansvarsbevidste mennesker. hun skal iflg formular 1163i heller ikke have lavet den men istedet en 26A eller en alternativ version af skema 160 uden roentgen. Det bedste er at vores case manager, ud over at hun sjældent er på sin pind oplyste os at hun desværre kun har begrænset adgang til medicinske oplysninger. Begrænset adgang betyder også at hun ikke har et tlf. nummer hun kan ringe til. Hvis nogen har set filmen Brazil, fra 1985 kan man kun grine lidt af det hvis ikke det var fordi man stressede 80% af max allerede.
Det er dog nu lykkedes mig at komme igennem til en fysisk person hos den australske ambassade i Berlin som vil kigge på sagen.

I dag har jeg besøg af michael

og tømmermænd

Fremgang i processen

Saa skulle det vaere ganske vist at jeg ud over at vaere udgaaet for ae aa og oe nu har hul igennem med hensyn til billetternes finansering, saa nu kommer vi nok afsted.
Vi har ogsaa fundet ud af at stykgods m2 regnes fra yderpunkter af ting saa man skal slaa antennen ned paa sin transistor foer man sender den.
Jeg har ogsaa faaet en ny computer i Australien, saa alle i noerder kommenter gerne ....!
specs :Quad Core Linux thing with Dual 1600x1200 monitors.Q6600 + 4GB RAM + Intel ICH8/975 MB + 8600 Nvidia card(samsung 250G HDD + plastic disk thing.
all in a nice Sonata II case. (dead quiet).

Saa er prisen ioevrigt faldet paa vores fantastiske bil.. 79 500 kan den erhverves for se

http://www.bilbasen.dk/Cars/UsedCars/ShowCar.aspx?AdId=97331&source=2

Store pakkedag

Selv om det var varmt idag fik vi pakket en masse med alles fælles hjælp

Av jeg har været til tandlæge i dag & få lavet et hul!!

Her er min nye arbejdsgiver

ANU

Vejret er godt!

Skidt at man skal arbejde og ikke pakke

Velkommen til vores Australien tur blog

Her er vores første indlæg til vores Australien tur.
Idag har vi ud over at arbejde arbejdet lidt på at få orden i haven så vore lejere kan overskue det lidt bedre. Vi kan ikke helt overskue det selv skal siges.
Vores bil er stadig på værksted for at få lavet en forsikringsskade og for at blive klar til salg.
hvis der er nogen der er interesserede købere for den nye pris 78000kr så ring til os