Da vi lige kom blev vi indlogeret i et hus min chef her havde lejet til kontorformål. Her boede vi så de første uger mens vi søgt efter et hus til leje. Vi fandt omsider et nær ved hospitalet hvor jeg skal arbejde og tæt på Benedictes skole, der er en af de skoler i området med introduktionsforløb i engelsk. Perfekt syntes vi men det viste sig at vi fik Jane og Jonas fik asthma og vi andre allergi af at være der så efter tre dage flyttede vi tilbage til det oprindelige sted vi kunne låne lidt endnu af min chef. Der viste sig at være mug i nogle af tapeterne og i et af skabene.
Lejeloven hernede er dog noget anderledes end i Danmark og man hænger på en 1 års kontrakt indtil huset er lejet ud igen eller derer gået et halvt år. Det var jo noget dyrt for tre dage og det er stadig ikke lykkedes ejerne at leje huset ud igen, så vi har nu i en måned ca. levet i en situatuon hvor vi ikke ved hvor vi kommer til at bo og ikke rigtig kan slå os ned, så det har tæret på kræfterne. Især for Benedicte og os. Benedicte er dog startet i skole for 2 uger siden og det var godt at det gik i orden så hun har noget andet at tænke på.
Gennerelt er husene i en ret dårlig standard hernede, det eneste sted vi har set med termoruder er den danske ambassade. Når der så er meget koldt om natten er der naturligvis megen kondens på ruder og kolde vægge.
Vi har nu fået en aftale med udlejeren om at vi kan få lov at fjerne tæpper og afhøvle gulvene samt ordne væge og skab, så det gør vi nok her i weekenden hvis ikke huset bliver lejet ud. Det bliver et stort arbejde men så er der dog en vej ud af det uden at tabe frygtelig mange penge.
Arbejdsmæssigt er det et meget lille sted, Det er en geriatrisk afdeling der har startet et lille forsknings gruppe op der skal lave en national database over pet.ct og mr scan af potentielt alle ældre der skannes i Australien.
Dvs der skal laves en stor mængde processering for at kvalitetskontrollere data osv. da det kun kan foregå automatisk med så mange skan om dagen.
Det er dog en stor omvæltning at gå fra så mange kolleger til meget få. Andrew er dog meget dygtig og jeg kan helt sikkert lære meget af at være her. Kollegerne og chefen har været utroligt hjælpsomme.
Vi har fået købt en bil, en gammel mitsubishi magna stationcar med ekstra sæder i bagagerummet så nu kan vi komme mere ud i weekenden, og det har været godt.
Vi har ofte tændt for skype så hvis i har det kan i søge efter min pet email adresse rodell (at) pet.auh.dk, på den måde kan vi gratis holde kontakt med familien meget ofte.
Vi savner meget alt det derhjemme, især fordi vi har haft en så træls start hernede, men vi håber at når vi kommer over de første kriser går det bedre.
Håber jeg kan følge lidt mere op end den sidste måned.