Kun en tåbe frygter ikke havet

Efter Janes morgen i skabet, kørte vi til Maui Ocean Center for at se, hvad man kunne møde i havet her omkring. Centeret har en utrolig flot samling af levende koraller, da det også fungerer som et koralbevaringscenter. I føle bassinet kunne man røre ved søpølser, søstjerner, søpindsvin.
Benedicte var den eneste der turde med mors hjælp. Frederik fandt et bassin med nogle oppustede væsner - hvad mon det var? Vi fandt også ud af at mors og Benedictes skal- samlermani må lægges på hylden, da sneglene med de flotteste sneglehuse, kan skyde med giftpile. I tunnelen kunne vi se alverdens farlige hajer, rokker med giftpigge som man kan møde her. De lokales råd for at undgå en haj er, at man ikke skal svømme hvor vandet er uklart, uroligt, eller ved flodmundinger for der er fisk.

Senere tog vi til stranden for at bade og boogie boarde. Benedicte og mor kunne ikke se nogle hajer - vandet var så uroligt og uklart, men gik ud fra at sålænge, der var andre i vandet, så måtte det være hajfrit. Både Benedicte og mor fik en tur i vaskemaskinen. Benedicte slog ryggen og mor armen og skulderen, da de blev smidt ned mod havbunden af en af de lidt større bølger.
Forinden havde en lokal dreng, som boogie boarde sammen med os ellers instrueret os i, hvordan man holder korrekt på boarden. Drengen selv var utrolig ferm på en boogie board, som han kunne hoppe op på og bruge som en skimboard.

Jane.

Som gud har skabt mig

Hvilken morgen. Jeg er blevet lidt af en slowstarter. Gearet er skruet helt ned, så da det bankede på døren kl. 10.00 var jeg endnu ikke kommet i tøjet. Anders den klump, lukkede udlejeren ind inden jeg nåede at få tøj på. Da der er direkte vue til soveværelset, med skydedør af glas, havde jeg kun den mulighed at gemme mig i skabet medmindre jeg ville hilse på udlejeren, som gud havde skabt mig. Det havde jeg ikke lyst til, hvilket betød jeg sad mindst en halvtime i skabet , for Anders skulle jo selvfølgelig have alle detaljerne med om seværdighederne i området.

Ungerne kunne ikke forstå, hvor der mor blev af så en efter en kom de ind i soveværelset for at høre, hvorfor mor sad i skabet og ikke kom ud.

Det koster mindst en middag eller hvad mener I jeg kan kræve af Anders?

No Rain, No Rainbows

Vågnede igen til lyden af mildt regnvejr. Heldigvis bliver det ikke ret længe.
Efter at have ordnet mange hængpartier på nettet, incl. denne blog, har vi været ude at bade og body surfe med Benedicte og drengene, 26 grader i vandet, stærk vind, og 30 grader i skyggen
Vi har spist avocado, lychees og dragonfruit (lokalt dyrket naturligvis) og dertil drukket KONA kaffe dyrket på The Big Island. Mange fødevarer her er Økologiske og øen er præget af hippie/surfer kultur i hvert tilfælde på denne side af øen. Her ligger surfbutikkerne så tæt som caferne i Århus.
Vi har nogle søde Gekkoer på værelset, til stor morskab for ungerne.
Nordsidens motto er: "No Rain, No Rainbows" og vi kigger hver aften efter moonbows.
Nætterne er helt utroligt smukke med fuldmåne(i går), stjerner og ikke noget andet lys de næste mange tusinde km over havet.

Første dag på Maui

Vågnede med vue til havet og regnskov foran os med Mango, papaya, bananer, figner og kokospalmer og tusinde blomster. Hvor var det godt vi ikke fandt et hotel eller resort. Vi bor 20 min fra nærmeste by men her har vi Maui for os selv.

Brise om natten. Regnskyld om morgenen, middel vind om morgenen og kraftig varm tradevind om eftermiddagen. 5 min kørsel til Hookipa beach (den mest berømte strand for windsurfere i verden). Vi vågner til fuglesang og regnskovslyde om morgenen.

Tog til Pa’ia for at spise morgenmad og købe mad. Vi er stadig jet-lagged så efter en middags lur og vi en badetur til Baldwin Beach. Benedicte havde fundet boogie boards i hytten og syntes det var super sjovt. Vi har fundet en baby beach for drengene.

Billeder fra Rockies

Billeder

Store Rejsedag 2

Så oprandt dagen da vi skulle forlade Canada, vi var ret sikre på at intet kunne slå Alberta og BC mht bjerge, men efter et heftigt program glædede vi os til at bo det samme sted flere dage. Selv om vi havde god tid blev vi overrasket af hvor lang tid det tog at pakke, købe erstatningskufferter for dem der var ødelagte og hvor mange biler der var på vej til lufthavnen. Resultatet var total stress og hvis ikke vi var gode til at få rø... med os havde vi ikke nået flyet til Maui, Hawaii. Vi var nødt til at købe en ekstra kuffert i lufthavnen pga for stor vægt i de andre. Flyvetur 6 timer over vand.
Efter ankomst til Maui fik vi bil og turen til Aloha Maui Cottage var svær, vi kunne ikke finde det i mørket, kunne ikke ringe og der var ingen at spørge. vi fandt det dog til sidst efter mange timers leden på gedestier og hullede veje.

Huset er dog turen værd, herlig cottage midt i regnskoven med net for alle vinduer som altid står åbent, Helt vildt underligt at bo et sted hvor temperaturen er behagelig hele tiden også om natten.

Vancouver

Idag besøgte vi Cappilano suspension bridge, et park og stiomrøde anlagt i ca 1918 for at forhindre skovhugst. Fantastisk oplevelse for børn og voksne. Hængebro der gav svimlende vue og gele i benene på Jane. 500 år gamle Douglas og Seqoia træer af ufattelig højde. man kan gå lang tur i stor højde fra trætop til trætop. Godt lavet og kompakt måde at se kyst regnskovens mange facetter, meget anbefalelses værdigt.
Om aftenen kørte vi ind til Vancouver og Anders fik stress af de mange biler og mennesker overalt. Kørte rundt om Stanley Park og sluttede på en norm legeplads i kanten af Stanley park ned til vandet.

Penticton til Vancouver

Vi kørte tidligt videre og landskabet blev mere og mere præget af kystskov, med store høje cedertræer.
Fandt overatning i Nord Vancouver på Grouse Inn fint sted meget godt placeret, tæt på vejen til Grouse Mountain og Capillano Suspension bridge.
Det kan anbefales at bo på nordsiden af floden da her er stille og roligt og man kan køre over broen og så er man i Stanley Park og Central Vancouver.
Svimming pool på motellet med varmt vand, et hit!!!!

Ud af bjergene

Kørte mod Vancouver for at have to dage til turen. Kørte gennem Glacier National park og Mount Revelstoke NP hvor vi spiste frokost på vejen mod Meadows in the sky med udsigt over dalen.
turen videre gik gennem vin distrikt og Okanaga dalen, smæ søde falefærdige landbrug langs en frodig flodsænkning. Her var varmt og frugtboder overalt. Vi så en hvidhovedet ørn på vejen. kl 21 stoppede vi i Penticton hvor vi fandt et motel der havde plads til os. Vi havde hørt at der var lækkert men det betød blot mange turister og svært at finde over natning.

Familien på glatis

Kom sent op, kørte gennem Banff NP langs Icefield Parkway, hvor man skulle kunne se mange dyr iflge guide bogen. Turen gik til Jasper National Park. Vi så nu ingen dyr på vej derop bortset fra en Ravn. Vejen til Jasper går langs med en lang dal der snor sig gennem det øde landskab med stejle bjerge på begge sider. Passerede Crowfoot Glacier med tre nedløb der ligner tæerne på en krage. Den ene tå er dog smeltet væk. Første rigtige stop var Columbia Icefield, hvor vi gik op på Atabascha gletsheren og stod på en gletsher for første gang. Det var en stor oplevelse selv om det var koldt for ørerne, vi havde kun tøj til 30 grader, men vi fandt noget bag i bilen og turen var kulden og anstrengelserne værd. Store busser med 6 hjulstræk og gummiged-hjul kører folk ind på isen for dem der ikke vil trave.
Efter gletsheren kørte vi til Sumwapta (turbulent vand på indiansk), og senere til Athabascha falls, Marcus sov i bilen så vi gik til vandfaldet på skift. Vandfaldet snoede sig 23 meter til floden og var helt vildt kraftigt og meget smukt med velanlagt stisystem så man kunne se det fra alle sider.
På turen mod Jasper stoppede vi så mange gange for at tage billeder, at vi først nåede byen hen under aften.Vejen var ikke særligt traffikeret, og der er floder bjerge, søer og store skove overalt. Ud over bjergenes storhed, bliver man mest imponeret over at være et af de sidste steder på jorden, der virkeligt er meget uberørt af menneskets indblanding.
I jasper blev vi tanket op på en familie restaurant med enorme portioner, og fik købt lidt souvenirs. Midt inde i Jasper mødte vi tre Elsdyr, der gik over en fodgænger-overgang, og derefter græssede på en lille plæne. Vi forsøgte at tage billeder, men det var meget mørkt.
Vejen tilbage var tre hårde timer med sovende børn og helt øde veje. Vi stoppede på vejen ved Bow river og lavede kaffe på Triangiaen i mørket så Anders kunne klare turen videre. Hjemme kl. 2

Field

Field er en lille by omgivet af smukke bjerge, der er 1 times kørsel til nærmeste større butik så alt foregår på “truffle pigs, restaurant, cafe, general store, posthus, liquor store , Grand Central sladderstation” man mærker at de er høje på arbejdet og kontakten med mange mennesker, sjovt sted!

Vi har intet køkken på værelset så vi lavede mad på vores Triangia. Pasta med pølser og pastrami. 1. glas rødvin siden vi kom til Canada . Det er nemmere at købe vin og øl i Sverige, så vi kommer på kur mht. kaffe og vin.

Yoho

I Field var alle B&B optaget en da vi spurgte på byens største sted "The Kicking Horse Lodge" havde de alligevel et rum med to dobbelt senge til os heldigt. Vi bor med udsigt til Bjerge hele vejen rundt og med den store transcanadiske jernbane 300 m væk. Vi så et enormt godstog med 95 vogne og 4 lokomotiver. Efter at have læsset af tog vi til Emerald Lake der er smaragdgrøn som navnet antyder. Her spiste vi frokost med fantastisk udsigt til søen. Herefter lejede vi en robåd og sejlede rundt og rundt med Benedicte og Jane ved årerne :-) Far fik det lange seje stræk med modvind på vejen hjem. Bagefter ville vi bade i søen men da vandet var 4-5 grader blev det mest til lidt soppen i gletcher vandet. På vejen hjemad kørte far for anden gang et egern over! Vi stoppede ved en naturlig bro hvor Kicking Horse floden skærer sig ned gennem en klippeformation. Enorme imponerende kræfter. Lige inden skumringstid gik turen til Takkakaw falls et højt vandfald. På ejen så vi et Elsdyr (Elk). En gammel han med et enormt gevir, som lå og hvilede i skovbrynet uimponeret af tilskuere og det smukke sted det bor.
Ved Vandfaldet besluttede vi at gå en tur og da vi stod ud af bilen løb et columbian ground squirrel mellem benene på mor så hun skreg.
Vi gik til vandfaldet ved skumringstid og pludselig var der meget stille og ensomt og det med bjørnene blev pludseligt meget nærværende, man mærker at man bliver mere overvågen, Ifølge bjørnerådene skl man råbe højt hvert 5 minut, og vores spejder Benedicte huskede at gøre det ofte. Vandfaldet var smukt og stort og det var en god tur. Vi skulle dog skynde os på vejen tilbage fordi det trak op til uvejr utroligt hurtigt. med kæmpe lyn og begyndende blæst.
Da vi satte os i bilen kom regnen mega voldsomt.

Store Bjørnedag

Startede tidligt, Frederik syntes vi skulle op kl 5, jetlag endnu ikke overstået.
Vi har besluttet at køre mod Yoho National Park og håbe det bedste mht logi.
Ved Castle Mountain Junction vælger vi at køre af en mindre parallel vej til trans canada hwy 1. Denne vej hedder 1A og på vejen bliver vi pludselig overraskede af en sort bjørn der lunter over vejen foran os. Vi når med nød og næppe at få et lille billede inden den forsvinder ind i tykningen. Super heldigt må man sige, selv om der er mange bjørne her er det meget sjældent at se dem. Senere får vi at vide at det er fordi der er buffalo berries der er ved at modne i dalen og det tiltrækker dem fra højden. Senere kører vi en fantastisk bjergtur til en meget smuk men noget turistet Lake Morraine. Her har Parks Canada et rigtigt skind fra en Grizzly bjørn til stor morskab for børnene. Et lille jordegern leger tagfat med drengene ved cafeen. Fra Lake Morraine går turen til byen Field som ligger midt inde i Yoho. Yoho betyder storslået på indiansk og det forstår man, her er super store bjerge virkelig ved at falde ned i hovedet på en fra alle sider.

Hen over prærien

Endelig slap vi væk Calgary, og Nu har vi en funklende ny Ford Taurus deluxe (bilfirmaet var nok flove), Amerikanerne kan nu det med store biler! Drenge var elleville og Marcus glæder sig til at han bliver stor som far..
Fra Calgary mod bjergene er der en stor prærie med landbrug og store græssletter det suger helt i maven at se det smukke frugtbare landskab som nybyggerne så da de drog mod vest fra Alberta, det er virkelig stort og vi glæder os meget. Efter en lille time når man Rocky Mountains
og det er Virkelig seriøse større og mere og mere imponerende, Anders bliver ved at sige at det er da det største og flotteste bjerg vi har set indtil nu. Vi er taknemmelige for at vi får lov at opleve dette. Vi kører ind til Banff og herfra til vores første overnatning i Kootenay Park Lodge, en lille samling hytter fra trediverne og ikke istandsat eller rengjort siden, lige lovligt primitivt, det eneste der er fulgt med tide er prisen 145 dollars plus tax uden morgenmad. Vi bliver her kun en nat og tager det som en oplevelse. Efter vi installerede de S..... kufferter kørte vi en aftentur (50 km) til Lake Louise, den mest berømte sø i Canada, omgivet af stejle bjerge og med en Gletsjer for enden, heldigvis er næsten alle andre turister taget hjem kl 21 og vi har oplevelsen næsten for os selv i skumringslyset.
Godt brugte blev vi nu denne dag.

Første dag i den nye verden

Vi bor på Country Inn and Suites i Calgary Airport, en af de eneste ting vi har booket på forhånd i Canada. Vi fandt den genem www.tripadvisor.com en god hjemmeside skal vi hilse at sige. Hotellet var både rimeligt i pris og ganske fint 2 dobbelt senge viste sig at være rigeligt til os alle, ungerne i en seng og jane og jeg i en anden. Morgenmaen var rigelig og Canadisk amerikansk, Vi fik bl. a vafler, der var også mangefarvede Cherrios og Marcus kommentar til dem var "NU VI JEG HAVE NOGET RIGTIG MAD", Frederik kunne ikke lide dem. Benedicte nød rigtig at være på hotel, især da det viste sig at der var pool på hotellet. Frederiks kommentar var "DET ER DA ET HYGELIGT HUS".
Fuld af forhåbning bestiller vi en taxi for at komme ind til byen og hente den lejede bil, men taxaent vil ikke tage os med da han ser vores bagage , så anders tager afsted alene. Ved biludlejningn kan ikke se at jeg har lejet nogen bil og de virker HELT inkompetente, Dette er overraskende da vi før har lejet bil gennem www.hollidayautos.se med stort held, Bilfirmaet vil ikke engang lade mig ringe til et nummer i Sverige og klare sagen. Efter lang tids tovtrækkeri må jeg give op og tage tilbage til hotellet med uforrettet sag. Gal i skrallen ringer jeg straks til Sverige og aflyser bookingen, Det skulle jeg ikke have gjort for nu er der ingen biludlejning der har en bil til os og alt vores baggage 3 kufferter og en rygsæk, to håndbaggager og to computere. Da vi har checket ud må Jane og ungerne vente mange timer i lobbyen på at jeg får ringet rundt til forskellige firmaer, ikke så sjovt. Endelig finder jeg en bil i lufthavnen, hos det samme firma som oprindelig ikke kunne finde min reservation. Der er heldigvis en dygtig medarbejder der der kan finde fejlen og jeg år en helt ny Ford Taurus med et monster baggagerum. DERFOR FORSØG IKKE AT SPARE AIRPORT TAX VED BILLEJE I UDLANDET!!!!! i lufthavnen fungerer tingene ikke nødvendigvis i byen.
Da klokken nu er mange spiser vi burgers på A og W. rigtig godt bortset fra deres Root Beer der smager af tyggegummi, Marcus kastede op af det. Alt ser lidt lysere ud efter mad og Vi bliver endnu en nat på hotellet.

Rejsen til Canada

Med mange sommerfugle i maven rejste vi fra vores dejlige 2 dages ophold hos Helle og Erik til Canada.
Lene gav os et lift til Tirstrup Lufthavn og vi fik en prøve på hvor meget der kan være i en Ford Focus, RESPECT. Vi rejser ikke let, men har jo også et kompani på fem med.
I Tirstrup havde SAS lavet nye billetter til os selv om vi havde i forvejen så vi var lidt usikre på om de fik annuleret de rigtige.
Dejligt at slippe for baggagen og kun stå men håndbaggagen. Alle var spændte og turen til København gik hurtigt. Det eneste vi fik købt var slik til Andrew i Australien , vi tør ikke komme uden :-)
Flyet til Seattle var meget spændende med computerspil og video, musik osv. så børnene var spændte og glade.
Det gav sug i maven i mere end en forstand at lette fra Danmark....
Turen til Seattle gik fint bortset fra at børnene først kunne sove 2.5 time før ETA.
Transit turen i Seattle var ret hurtig og vi er nu registrerede med fingeraftryk og billede i USA.
Efter 15 timer i fly og lufthavne sagde Frederik "Får vi ikke lov til at flyve flere ture"
Men da vi ankom til Hotellet Country inn and Suites, Calgary Airport var vi mere døde end levende. Heldigvis er vi mere klare her til morgen efter at vi har fået en god morgenmad med Canadiske vaffler og meget andet.
Eneste minus er en mistet kuffert, med diverse effekter. Vi håber vi finder den i Vancouver Lufthavn.
De bedste hilsener