Vi fik en Meget kold nat i telt ved Cradle Mountain hvor vi vågnede med frost på bilen og ikke mindst teltet. Vi frøs det meste af natten sov tæt sammen for at holde varmen med tøj på.
om morgenen gik vi ned til fælleshuset hvor der heldigvis var en stor pejs i midten så der var mange campister der skulle med og varmes til morgenmaden. Meget hyggeligt.
Senere på dagen tog vi flere forskellige vandreture flere i cradle mountain området og vi så endnu to wombatter.

På vej ud af cradle mountain så vi endnu en Enchidna og en død slange en tiger snake... dødelig giftig i live.
Vi kørte også af en jov veg hvor alle beboerne konkurrerede om hvem der havde den flotteste postkassevej. Mange smukke udsigter.

Dobbelt Fødselsdag

Vi stod op og fejrede drengenes 4 års fødselsdag, inden vi skulle forlade motellet kl 10.
Vi besluttede at vi for en gang skyld skulle komme til lufthavnen i god tid, så vi kørte kun lidt rundt og kiggede i byen inden turen gik til lufthavnen.
Vi havde fundet billetter til Launceston på Tasmanien for 400 kr pr. person. Så det var billigere at flyve over og leje en ældre bil, end det ville være at tage vores egen bil over med færgen. Og så undgik vi en 9 timers seljltur over Bass Strædet, der efter sigende skulle have megen søgang :-)
Vi skulle flyve med Tiger Airlines og vi havde glemt at købe extra baggage vægt, så det var noget af et puslespil at få telt og kufferter og håndbaggage, til at overholde de tilladte 15 kg pr kuffert og 7 kg pr håndbaggage (der også blev vejet). Vi fik konfiskeret vores teltpløkker og Jane blev testet for sprængstoffer og spor af krudtrøg og hendes temperament taet i betragtning er det forbavsende hun ikke slog ud. Flyet var forsinket 2 timer men da vi endelig kom afsted var det en hurtig 45 min flyvetur til Launceston der er en gammel flot by med smukke kolonihuse.

Vores lejede bil var lige så aflappet som udlejningsfirmaets mand, der mødte os i lufthavnen. Han gad ikke engang skrive småskavankerne ned på bilen, en 1997 Toyota Camry Stationwagon, der iøvrigt virkede fortrinligt hele turen.
Det tegnede godt for mentaliteten på denne øen i verdens ende. Folk virkede meget afslappede , venlige og ustressede.

Vi fandt overnatning på et hotel inde i Launeston, da vi ankom sent. Rummet havde fået rigeligt med parfumeret luftfrisker, men efter en god nat med åbne vinduer og en dejlig engelsk morgenmad (der underligt nok var inkluderet i værelsesprisen) var vi klar til eventyr på Tassie.

På vej til Melbourne

Efter heftig pakkeaktivitet de foregående dage havde vi bilen klar om aftenen den 17 og vi kom afsted mod Victoria og Melbourne kl 7 for at starte vores ferie på Tasmanien.
Det er en 8 timers tur men vi tog lidt længere da vi stoppede ind i nærheden af Albury og Hume Dam for at spise frokost. Hume dæmningen ligger foran en sø, der er opdæmmet. Man kan se trætoppene og nogle gange hustage stikke op af vandet hvor en hel landsby ligger på bunden.
Vi ankom til Melbourne sent eftermiddag. Her fandt vi et motel inde i byen. Det var en ekostelig affære for der var Australian Open i Melbourne og alle overnatninger var stort set overtegnede.
Vi var også en tur inde på cafe med Søren Christensen hjemme fra CFIN og hans søde australske kæreste.
Således var vi klar til flyveturen næste dag fra Tullamarine lufthavnen.

Broulee surftur

Da det igen skulle blive over 30 grader i Canberra i weekenden, pakkede vi kufferterne og surferen og drog mod havet. Denne gang til campingpladsen Pleasurelea i Batehaven, hvor vi fulgte trop med et andet hold danskere fra Canberra Mette, Jens, Casper, Maria og Jacob.

Efter ankomsten kørte vi til stranden Barlings Beach, hvor bølgerne ikke brækkede så kraftigt, som ved depot beach. Der var en skøn blæst og en varmfront kom ind over, så vi blev alle kølet ned, supert.

Til aften mens ungerne legede med Casper, Maria og Jacob på campingpladsens legeplads, fik vi voksne sammenstykket et fællesbord af det mad og vin, vi hver især havde medbragt, rykkede ind vores telts fællesrum, da det begyndte at små regne.
Der blev udveklset rejsehistorier fra Thailand, Viktoria, Border Range m.m. en hyggelig aften.

Næste morgen pakkede vi teltet sammen og drog alle afsted til Broulee strand, som vi tidligere havde fået et tip om skulle være en god surf strand. Der mødte vi to hold spanioler , som havde børn Casper og Benedicte tidligere gik i klasse med. Der blev surfet, boogie boardet, spillet bold, og bygget sand slotte. Bølgerne her var fantastiske både høje og bløde, så risikoen for at komme en tur i vaskemaskinen og blive slået ned mod havbunden, var ikke så stor.

Senere trak det op og Anders fik travlt med at finde vindsurferen frem. Det var sjovt at se den forandring, der pludselig skete på havet, nu dukkede der kite og vindsurfere op.

Senere da vi skulle hjem fik vi nogle gode billeder af chrimson Rosellaer, som sad i træerne på parkeringspladsen.
På vej hjem til Canberra stoppede vi i Batesman bay og fik en is på havnen, så en kæmpe rokke i havnebassinet, fodrede måger og fik nogle billeder af en meget fotogen pelikan.

Flugt fra varmen

I går tog vi på en endags tur til vandet (depot beach, Batesman Bay), for at flygte fra varmen i Canberra.
Strandene lidt syd for Sydney og nord for helt op gennem Queensland var lukkede pga en orkan, for høj surf og oversvømmelse, men ved Batemanns Bay var der åbnet.
Surfen var dog højere en sædvanligt, så denne gang booggi boarde vi alle inkl. den vingeskudte far på indersiden af bølgebrækket og der kunne man også få rigeligt fart på. De frygtløse Aussifyre boggieboarde i de høje bølger, så man forstår godt, at strandene bliver lukket når surfen er for høj.
En ung aussifyr skulle selvfølgelig ud i gummibåd tæt ved klipperne, hvor bølgerne stod højest. Resultat en total smadret gummibåd og en adrenalinpumpet, uskadt, grinende ung fyr.

Vi fik en snak med en tassiemor, som mente, at det var et rigtig dårligt tidspunkt at tage til Great Barrier Reef i slutningen af Januar, som vi har planlagt. Det er orkansæson og man kan ikke bade i vandet pga giftige gobler. Det vil være bedre til efteråret eller vinter (april - juli).
Hun mente at kysten syd for Sydney til sydaustralien ville være bedre eller selvfølgelig Tasmanien. Vi overvejer derfor nu at ændre lidt på vores sommerferieplaner, så Great Barrier Reef må vente.

Senere tog vi som tidligere ned på havnen i Batesman Bay og spiste aftensmad i selskab med pelikaner og måger. Her mødte vi en Surfbums, som så ud som tiden havde stået stille siden 60erne. Vi fik hang loose tegnet for første gang siden Hawaii og kom helt til at tænke på Paia igen. Han boede i sin van og viste os foto fra sit livsscrapbog fyldt med fuglefjer. Fotoene viste de forskellige strande, hvor han havde surfet. Vi fik nogle gode tip om de bedste surfstrande nær Bateman Bay. Han levede af at undervise i surfing og af at mure og han kom ind i mellem til Canberra for at mure.
Det er ligesom at være med i en klub at have en surfer på taget.

Vi kørte over Great Dividing Range ved solnedgang og fik nogle smukke billeder.