Vi stod op og fejrede drengenes 4 års fødselsdag, inden vi skulle forlade motellet kl 10.
Vi besluttede at vi for en gang skyld skulle komme til lufthavnen i god tid, så vi kørte kun lidt rundt og kiggede i byen inden turen gik til lufthavnen.
Vi havde fundet billetter til Launceston på Tasmanien for 400 kr pr. person. Så det var billigere at flyve over og leje en ældre bil, end det ville være at tage vores egen bil over med færgen. Og så undgik vi en 9 timers seljltur over Bass Strædet, der efter sigende skulle have megen søgang :-)
Vi skulle flyve med Tiger Airlines og vi havde glemt at købe extra baggage vægt, så det var noget af et puslespil at få telt og kufferter og håndbaggage, til at overholde de tilladte 15 kg pr kuffert og 7 kg pr håndbaggage (der også blev vejet). Vi fik konfiskeret vores teltpløkker og Jane blev testet for sprængstoffer og spor af krudtrøg og hendes temperament taet i betragtning er det forbavsende hun ikke slog ud. Flyet var forsinket 2 timer men da vi endelig kom afsted var det en hurtig 45 min flyvetur til Launceston der er en gammel flot by med smukke kolonihuse.
Vores lejede bil var lige så aflappet som udlejningsfirmaets mand, der mødte os i lufthavnen. Han gad ikke engang skrive småskavankerne ned på bilen, en 1997 Toyota Camry Stationwagon, der iøvrigt virkede fortrinligt hele turen.
Det tegnede godt for mentaliteten på denne øen i verdens ende. Folk virkede meget afslappede , venlige og ustressede.
Vi fandt overnatning på et hotel inde i Launeston, da vi ankom sent. Rummet havde fået rigeligt med parfumeret luftfrisker, men efter en god nat med åbne vinduer og en dejlig engelsk morgenmad (der underligt nok var inkluderet i værelsesprisen) var vi klar til eventyr på Tassie.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar