tirsdag den 31. juli 2007

Som gud har skabt mig

Hvilken morgen. Jeg er blevet lidt af en slowstarter. Gearet er skruet helt ned, så da det bankede på døren kl. 10.00 var jeg endnu ikke kommet i tøjet. Anders den klump, lukkede udlejeren ind inden jeg nåede at få tøj på. Da der er direkte vue til soveværelset, med skydedør af glas, havde jeg kun den mulighed at gemme mig i skabet medmindre jeg ville hilse på udlejeren, som gud havde skabt mig. Det havde jeg ikke lyst til, hvilket betød jeg sad mindst en halvtime i skabet , for Anders skulle jo selvfølgelig have alle detaljerne med om seværdighederne i området.

Ungerne kunne ikke forstå, hvor der mor blev af så en efter en kom de ind i soveværelset for at høre, hvorfor mor sad i skabet og ikke kom ud.

Det koster mindst en middag eller hvad mener I jeg kan kræve af Anders?

Ingen kommentarer: