Kom sent op, kørte gennem Banff NP langs Icefield Parkway, hvor man skulle kunne se mange dyr iflge guide bogen. Turen gik til Jasper National Park. Vi så nu ingen dyr på vej derop bortset fra en Ravn. Vejen til Jasper går langs med en lang dal der snor sig gennem det øde landskab med stejle bjerge på begge sider. Passerede Crowfoot Glacier med tre nedløb der ligner tæerne på en krage. Den ene tå er dog smeltet væk. Første rigtige stop var Columbia Icefield, hvor vi gik op på Atabascha gletsheren og stod på en gletsher for første gang. Det var en stor oplevelse selv om det var koldt for ørerne, vi havde kun tøj til 30 grader, men vi fandt noget bag i bilen og turen var kulden og anstrengelserne værd. Store busser med 6 hjulstræk og gummiged-hjul kører folk ind på isen for dem der ikke vil trave.
Efter gletsheren kørte vi til Sumwapta (turbulent vand på indiansk), og senere til Athabascha falls, Marcus sov i bilen så vi gik til vandfaldet på skift. Vandfaldet snoede sig 23 meter til floden og var helt vildt kraftigt og meget smukt med velanlagt stisystem så man kunne se det fra alle sider.
På turen mod Jasper stoppede vi så mange gange for at tage billeder, at vi først nåede byen hen under aften.Vejen var ikke særligt traffikeret, og der er floder bjerge, søer og store skove overalt. Ud over bjergenes storhed, bliver man mest imponeret over at være et af de sidste steder på jorden, der virkeligt er meget uberørt af menneskets indblanding.
I jasper blev vi tanket op på en familie restaurant med enorme portioner, og fik købt lidt souvenirs. Midt inde i Jasper mødte vi tre Elsdyr, der gik over en fodgænger-overgang, og derefter græssede på en lille plæne. Vi forsøgte at tage billeder, men det var meget mørkt.
Vejen tilbage var tre hårde timer med sovende børn og helt øde veje. Vi stoppede på vejen ved Bow river og lavede kaffe på Triangiaen i mørket så Anders kunne klare turen videre. Hjemme kl. 2
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar