Efter Janes morgen i skabet, kørte vi til Maui Ocean Center for at se, hvad man kunne møde i havet her omkring. Centeret har en utrolig flot samling af levende koraller, da det også fungerer som et koralbevaringscenter. I føle bassinet kunne man røre ved søpølser, søstjerner, søpindsvin.
Benedicte var den eneste der turde med mors hjælp. Frederik fandt et bassin med nogle oppustede væsner - hvad mon det var? Vi fandt også ud af at mors og Benedictes skal- samlermani må lægges på hylden, da sneglene med de flotteste sneglehuse, kan skyde med giftpile. I tunnelen kunne vi se alverdens farlige hajer, rokker med giftpigge som man kan møde her. De lokales råd for at undgå en haj er, at man ikke skal svømme hvor vandet er uklart, uroligt, eller ved flodmundinger for der er fisk.
Senere tog vi til stranden for at bade og boogie boarde. Benedicte og mor kunne ikke se nogle hajer - vandet var så uroligt og uklart, men gik ud fra at sålænge, der var andre i vandet, så måtte det være hajfrit. Både Benedicte og mor fik en tur i vaskemaskinen. Benedicte slog ryggen og mor armen og skulderen, da de blev smidt ned mod havbunden af en af de lidt større bølger.
Forinden havde en lokal dreng, som boogie boarde sammen med os ellers instrueret os i, hvordan man holder korrekt på boarden. Drengen selv var utrolig ferm på en boogie board, som han kunne hoppe op på og bruge som en skimboard.
Jane.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar