mandag den 23. juli 2007

Store Bjørnedag

Startede tidligt, Frederik syntes vi skulle op kl 5, jetlag endnu ikke overstået.
Vi har besluttet at køre mod Yoho National Park og håbe det bedste mht logi.
Ved Castle Mountain Junction vælger vi at køre af en mindre parallel vej til trans canada hwy 1. Denne vej hedder 1A og på vejen bliver vi pludselig overraskede af en sort bjørn der lunter over vejen foran os. Vi når med nød og næppe at få et lille billede inden den forsvinder ind i tykningen. Super heldigt må man sige, selv om der er mange bjørne her er det meget sjældent at se dem. Senere får vi at vide at det er fordi der er buffalo berries der er ved at modne i dalen og det tiltrækker dem fra højden. Senere kører vi en fantastisk bjergtur til en meget smuk men noget turistet Lake Morraine. Her har Parks Canada et rigtigt skind fra en Grizzly bjørn til stor morskab for børnene. Et lille jordegern leger tagfat med drengene ved cafeen. Fra Lake Morraine går turen til byen Field som ligger midt inde i Yoho. Yoho betyder storslået på indiansk og det forstår man, her er super store bjerge virkelig ved at falde ned i hovedet på en fra alle sider.

Ingen kommentarer: