lørdag den 4. august 2007

The Road to Hana

Vi bor på den mest berømte vej på Maui "The Road to Hana". Hana er en by der ligger helt mod øst 52 km fra Kahului. Vi bor lige efter regnskovens begyndelse, og fra os og til Hana er der 617 kurver og 55 broer hvoraf mange er med kun et spor. Vi startede mod forventning lidt sent :-) og med de utrolig smukke landskaber, der mødte os; frodig regnskov, blomster, vandfald og stejle klipper, var det ikke underligt, at det blev til mange stop for at nyde udsigten og få et foto. Selv telefonpælene er overgroede med philodendrum og mange af træerne har lianer og luftrødder. Vi tog med til en lille halvø skabt af en lavastrøm fra haleakala - Kenanae peninsula. Her kunne Anders og Benedicte tage en svømmetur mellem lavaklipperne, bagefter spiste vi bananbrød fra en lille lokal bod, men det mindede mere om en banankage. Den smagte fanatastisk og Benedicte kunne godt have spist mere.
I Hana badede vi ved en strand med vulkansk sand, helt kul sort og med store dønninger, der rullede ind. Det blev hurtigt meget dybt så ingen børn kunne bade alene her. Utroligt smukt med sort sandstrand, sorte klipper, blåt hav, blå himmel og frodig grøn vegetation. Ingen af børnene kunne bade alene her.
Vejen hjem blev kørt i rask tempo, fordi vi ville komme så langt som muligt, mens det stadig var lyst, Passagererne var godt rundtossede da de steg ud- turen svarede til at køre i Bakkens trærutchebane blot i en hel time. Anders var godt brugt.

Ingen kommentarer: