Venstre kørsel for alvor.

Vi kom tidligt afsted og Jane havde læst sig til at hvis vi slog os ned i byen Tauranga kunne vi køre nogenlunde stræk til mange af de ting der er at se på nordøen.

Vi skulle køre ca 3 derned, men først skulle vi ind til Auckland og se om vi kunne få en lidt større bil. Vi fandt Scotties biks i auckland, og han havde en Nissan Rnessa til os der havde set bedre dage men var større vi kunne have vores baggage, det skulle han så også have flere penge for, og han kunne ikke give os penge for den benzin, vi havde fyldt på den første bil. Lidt surt og det viste sig at blive ligeså dyrt som hvis vi havde ringet direkte til AVIS fra starten, det skal vi huske til en anden gang. Biludlejningsfirmaerne kan også blive for små.

Vi kørte herefter til det australske konsulat i auckland hvor vi skulle have sat visa i passene. Det tog 2 timer med venten inden vi ende,lig kunne køre mod Tauranga.
Efter at vi endelig nåede Tauranga, var mit hovede som æblemos, af at koncentrere sig så meget om at køre i venstre side. det føltes som 5 timers køreprøve.
Vi fik et værelse på en relativt billig Motor Inn, hvor vi kunne aften bade i en svimingpool med naturligt termisk 34 bgrader varmt kildevand. Det virkede lidt surrealistisk at sidde i en varm pool med stjerner over sig i vinterklar aften, en god afslutning på en meget anstrengene dag.
Marcus erklærede at han ikke ville køre mere i bil eller flyve , men Fredrik synes vi skulle køre i lufthavnen og overnatte (en uge) indtil vi skulle flyve igen til Australien.